Massage

– balance for krop og sind

Fysiurgisk massage

Fysiurgisk massage er en effektiv og målrettet behandlingsform, hvor jeg arbejder i dybden med dine muskler og dit bindevæv. Med teknikker som strygninger, tryk, stræk, æltning, bindevævsmassage og triggerpunktterapi løsner jeg spændinger, forbedrer blodcirkulationen og hjælper dig med at genfinde balance og bevægelighed.

Hos AR Massage i Nordsjælland tilpasser jeg altid behandlingen til dine behov – hvad enten du døjer med smerter, spændinger eller ønsker velvære i kroppen.

Gravidmassage

Gravidmassage er en nænsom og tryg behandlling, der lindrer ømhed i ben, lænd og ryg, og hjælper dig til at finde ro i kroppen under din graviditet. Du ligger på maven i en pude med plads til mave og bryst.

Massagen kan med fordel kombineres med kompressionsbehandling i recovery boots, som effektivt afhjælper hævelser og ødemer i benene.

Anti-stress massage

Anti stress massage er en stille og nærværende behandling, der hjælper dig med at finde tilbage i balance. Jeg anbefaler at kombinere behandlingen med 5-punkts øre akupunktur, en smertefri metode, som effektivt sænker dit stressniveau og understøtter dit parasympatiske nervesystem.

Under behandlingen arbejder vi med det dybe åndedræt, som medvirker til at berolige og hjælpe med at genoprette indre ro.

Er du sygemeldt med stress, anbefaler jeg et forløb på minimum 8 behandlinger for bedst mulig effekt – gerne 2 behandlinger om ugen.

Hvis du ikke har overskud til afklædning eller meget fysisk berøring, tilbyder jeg en nænsom og omsorgsfuld behandling: Du ligger fuldt påklædt i et infrarødt saunatæppe (45 grader), mens jeg masserer fødder, ansigt og hovedbund. Måske falder du i søvn, det er ikke unormalt.

Massage for cancerpatienter

Massage til dig tilpasses individuelt og planlægges i tæt dialog, når vi mødes.

Intet forløb er ens, og behandlingen tilrettelægges ud fra dine behov, med fokus på at styrke kroppens energi og skabe ro og balance i sindet. Jeg anvender blid bindevævsmassage, herunder arbejde med arvæv, altid med respekt for din tilstand og eventuelle behandlinger.

Det er vigtigt at understrege, at alternativ behandling aldrig bør erstatte medicinsk behandling. Kræftens Bekæmpelse anbefaler massører som er uddannet til cancerpatienter. Kilde

Palliativ massage

Palliativ massage er en nænsom og omsorgsfuld behandlingsform, der skaber ro og lindring, særligt til dig, der samtidig er i medicinsk behandling. Med rytmiske strøg arbejder jeg med blid hudkontakt for at støtte dit nervesystem, skabe tryghed og lette vejrtrækningen.

Hvis du ikke har mulighed for at besøge min klinik, tilbyder jeg hjemmebesøg samt behandling på hospital eller hospice inden for en radius af 15 km.  Prisen Kr.  1250,- for 60 minutters behandling. Skal jeg køre længere, aftaler vi en pris. Jeg medbringer en briks. Hvis du er sengeliggende, kræves det, at din seng kan højdejusteres.

Kan kun bookes ved aftale – ikke online. Venligst ring eller skriv til mig.

Scroll to Top